Du har nok hørt det. Det trykte medie er ved at dø. Aviserne bløder, oplaget falder og imens stiger besøgende til nyhedssites, de online tjenester og mobilt brug med raket fart.
Det er vist ved at gå op for os, at det trykte medie lider.
Eller?
Ligegyldigt ...
Her op til jul, bugner vores postkasser af trykte magasiner i glitrende farver, med flotte billeder.
Flot er det - og ret så ligegyldigt, er det også. Ja, du læste rigtigt. Ligegyldigt.
I et marked, hvor alt skal kunne måles, udregnes og efterses, er det ikke nok, at bare råbe ud i et oplag på 50.000 magasiner, at du har et godt tilbud. Det kan ikke måles og analyseres på samme måde som et e-magasin kan, og heller ikke give dig indikationer på, hvordan næste års kampagne skal være. Ikke i samme grad i hvert fald.
Jo, du kan ringe til et analysebureau, og bede dem om at ringe til nogle af dem, der har modtaget magasinet med posten, som beder dem om, at hente magasinet, og bladre op på hver en side, og fortæller dig om de har læst heeeeeele artiklen eller kune noooooget af artiklen, om de har set billederne, og hvad de synes om dem og ...
Ja, der er en grund til, at der intet punktum er i de 3 ovenstående linjer: Det uoverskuelig og irriterende, nøjagtig som det er for den, der bliver ringet op.
(og fik vi sagt: Monster dyrt for dig?)
Så! 3 gode grunde til at droppe ovenstående og komme i gang med fremtiden:
Spar penge
Øg mulighederne for salg
Bind kunderne/ læserne tættere på
Et udvalg af de e-magsiner vi har produceret indenfor de sidste 3 måneder. Se mere her.
Detaljerne
Distributionsomkostninger, tryk og efterfølgende analyse koster kassen! Disse udgifter går du helt udenom her, da distributionen sker gennem internettet, dine owned media, tilkøbt trafik (som slet ikke måler sig med priser på ovennævnte) og sociale medier - altså, der, hvor dine kunder er i forvejen.
Dine muligheder for salg er i høj grad til stede, både på den korte og lange bane. Kort bane, fordi du kan bringe dem direkte til din e-shop. Lang fordi du kan hverve permissions og dermed fodre dine kunder med alle dine tilbud lige ned i deres indbakke eller på deres mobil.
De levende billeder, som vi altid vil anbefale at bruge i et e-magasin, er fremtiden, og binder dine kunder tættere på. Vi vil have korte, små let optagelige beskeder. Kan vi trykke play og få nogen til at servere det for os, så gør vi det - så er vi fri for at læse fra venstre mod højre og trætte vores øjne.
Ja, det er sådan det er - deal with it!
Der er ingen anden vej end den online, digitale vej.