Den 16. januar løb Danish App Award af stablen i Aller huset. Et
arrangement som jeg på mange måder synes er relevant, og som inspirerer til at
udvikle nye og relevante apps, der kan gøre hverdagen nemmere og sjovere for
brugerne. Der er kun én, ting jeg ville ønske anderledes: Når man vælger at
holde en app award, havde det været en god ide at udvikle en app til selve
arrangementet.
Mobilsite vs. app
Fortjent vinder - mere end en app
2014 bliver mobilens år. Googles nye opdatering belønner indhold,
der er optimeret og skræddersyet til mobilen brugeradfærd. Desværre kan jeg ikke finde specifikationerne, der skal til for at blive nomineret, men jeg går ud fra at det primære fokus er på funktionalitet,
relevans og convenience. Hvis det er rigtigt, så er det i princippet ligegyldigt, om vi giver en pris til en app, et mobilsite eller et responsive design.
Det handler i sidste ende om brugeroplevelser, og ikke så meget om teknikken bag.
I mange år har der været hype omkring apps. Det er nu erstattet af
responsive design. Fakta er også, at langt de fleste
virksomheder ville få meget mere glæde af et mobilsite eller et responsive
website.
Tallene taler også for sig selv i den forbindelse: Der er stadig
200.000 apps i App Store, der ikke er downloadet … der ligger for rigtigt mange
penge der, kan jeg godt afsløre her.
Vinderen for bedste, danske app, gik til Danske Bank for Mobile Pay.
På alle måder synes jeg, det er helt fortjent. Men det mest geniale ved den
vinder er, at Mobile Pay i sig selv er et koncept og ikke kun en app.
Det er et klasseeksempel på, hvad mobilen kan bruges til: At tage
noget som i dag er besværligt og gøre det nemt! Med Mobile Pay, tager det få
sekunder at overføre penge til hinanden, og frokostpengene du lagde ud for
kollegaen kommer nemt tilbage igen. Det er, hvad det handler om: Relevans og
convenience. Udover det, har Danske Bank fået en digital krog i kunder, de ikke
har mødt før og fra andre banker, da rigtig mange af de 900.000 downloads
kommer fra kunder i andre banker.
Det er genialt – jeg ville ønske flere apps
tog den enkelthed og relevans til sig.
/Peter