Kig ud af vinduet!

I de 2,5 år youneed:us har eksisteret, har jeg efterhånden holdt mere end 250 foredrag og virksomhedsindlæg om digital strategi og adfærd – og der er ét punkt, som går igen. Det har overskriften:

”Er du, hvor dine kunder er?”

Gang på gang bliver jeg overrasket over, hvor lidt kendskab virksomhederne reelt set har til deres kunder, og hvordan de ikke har tilpasset deres strategi i forhold til de behov og den adfærd deres kunder har i dag.

De sidder simpelthen og sover på ledelsesgangen!

Man kan egentlig dele det lidt op i to:
På stort set alle mine møder og foredrag, har jeg brugt det helt klassiske eksempel med Blockbuster og Nokia.

Vi kan alle blive enige om, at hverken Blockbuster eller Nokia fulgte med deres kunders adfærd. Men der var stor forskel på om de begge kunne have fanget den adfærd.

Blockbuster har i mange år set, at brugerne ændrede deres adfærd. De gik fra at gå ned i en butik og leje en film, til at de helst ville leje det online hjemme i sofaen. I 2000 blev Blockbuster tilbudt at købe Netflix for ca. 50 mio. dollars – hvilket var et greb i lommen for Blockbuster på daværende tidspunkt. Selvom ledelsen kunne kigge ud af vinduet og se pilen pege én vej, så holdt de fast i konceptet om, at folk skulle ned i en butik for at leje en film og huske at aflevere den til en bestemt tid.

Jeg tror at Blockbuster så udviklingen, men valgte ikke at agere på den. Er det en effektiv og succesfuld ledelse? Ja – på det tidspunkt. Blockbuster skovlede penge ind og på den måde var ledelsen succesful. Det viser altså, at man ikke kun kan måle en virksomheds succes på aktiekurs eller dækningsbidrag, men også evnen til at sikre positionen på den lange bane.

Netflix omsætter i dag for mere end 30 millioner om måneden – alene i DK!

Nokia derimod, kunne ikke på samme måde se det skift i adfærden, som var på vej, da Apple i 2007 præsenterede deres første iPhone. Nokia var på det tidspunkt en klar markedsleder, men deres fokus var på at sælge hardware, hvor Apple solgte software. Det var ikke en mobil Apple præsenterede, men en smartphone – en livsstil.

Nokia kunne altså ikke på samme måde som Blockbuster se den udvikling, ved at kigge ud af vinduet. Man kan så sige, at de efterfølgende reagerede arrogant på Apples introduktion af iPhone og resten er historie..

Min pointe er: Kan du se ud af vinduet, at dine kunder har ændret adfærd? Og har du reageret på det?

Lad os se på et par aktuelle eksempler:
Det er i EU blevet vedtaget, at Europa skal være roamingfrit i slutningen af 2015. Det betyder at vi kan ringe og gå på nettet via. vores smartphone, til samme priser som i Danmark. Det ved teleselskaberne allerede nu.

Lige nu er det kun teleselskabet 3, som markedsfører sig på, at man kan tale frit og gå på nettet i seks lande og jeg er sikker på, at de får mange nye abonnementer på den kampagne.

Men hvorfor rykker de andre teleselskaber ikke på det? De har alle muligheder for at lave en kampagne med fri tale i alle lande og derfor hverve nye kunder (og beholde de eksisterende kunder.) Jeg har ikke indsigt i deres strategi, derfor kan jeg kun gætte mig frem til, hvorfor de ikke gør det:

Jeg tænker, at det handler om, at teleselskaberne tjener mange penge på roaming og at de vil presse citronen til det yderste, så de kan nå at skrabe så mange penge ind som muligt, inden festen slutter.

Ja, det vil koste mange penge at droppe roaming. Men kunne man forestille sig, at de teleskaber, der griber bolden først og tager den investering nu – bliver vinderne på den lange bane? Jeg tror det.

Husk på hvordan det gik vores venner fra Blockbuster.

Lad os se på en helt anden branche.
Jeg har været ansat i Berlingske Media i 11 år, og har et rigtig godt kendskab til branchen. Jeg har som selvstændig arbejdet en del med de medier og jeg kan konstatere, at de fortsat ikke har fundet deres fodfæste i den nye digitale verden. Medierne prøver på alle mulige måder at overføre deres gamle printtankegang til digital og det holder ikke.

De seneste år har jeg holdt en del inspirationsmøder på flere lokalaviser og givet mit bud på, hvordan jeg ser, at de kan undgå at lave en ”Blockbuster”, da jeg mener, at de har en fantastisk mulighed for at skabe nogle solide kommercielle fundamenter på digitale og mobile platforme.

Hvad er det lokalaviserne har haft som deres største styrke i mange år?
De har hjulpet virksomheder med at få kunder i butikken og de har leveret nyheder til borgerne. Når taler digitale medier, er min opskrift på succes, at man skal gøre, som man altid har gjort – men tilpasset det til adfærden og medierne.

Så hvad har lokalaviserne gjort? De har lavet et website og enkelte har været så kreative, at de har lavet et dealkoncept. 

Lokalaviserne har alle muligheder for at skabe et stærkt digitalt fundament. De har adgang til virksomheder i byen, de har en masse læsere og de kan bare se ud af vinduet: Alle render rundt med næserne nede i deres smartphones. Det er ikke nok, at de laver et website, der kan læses på mobilen: De skal se på, hvordan de taktisk kan bruge mobilen til at skabe løsninger, der kan styrke relationen til læserne og tilbyde virksomhederne en mulighed for at komme i kontakt med nye potentielle kunder.

For fakta er:
Det er blot et par facts fra Googles mobilanalyse fra 2013 og det kan ikke stå mere klart.



Men hvorfor griber lokalaviserne ikke den bold? Det er der flere årsager til, men efter at have holdt foredrag på 6 lokalaviser, er jeg kommet hjem til følgende:

Noget af det første de nævner efter mit foredrag, hvor jeg er kommet med 6-7 forslag til, hvordan de kan styrke deres forretning med mobilen er: ”Jamen, det kan jo komme til at gå udover vores annoncesalg i avisen”

Et andet argument er: ”Vi har ikke tiden, økonomien eller den rette viden til at gå ind i det digitale marked.”

Jeg skal sige, at de fleste rent faktisk er ret begejstret for de løsninger, jeg præsentere – men de er groet fast i: ”Jamen, det plejer vi jo ikke … og det kommer til at stjæle vores annoncer”

Jeg ser det som en forpligtelse, at levere nyheder på de platforme hvor deres læsere er og ikke mindst hjælpe deres kunder, med at være dér – hvor kunderne rent faktisk er. Men på helt samme måde som Blockbuster, så evner lokalaviserne ikke at flytte sig med deres læsere og jeg er slet ikke i tvivl om, at de ender samme sted som Blockbuster, hvis de ikke rykker sig indenfor meget kort tid.

I dag finder 62% ofte eller meget ofte inspiration online til et køb i en butik. Derfor er det afgørende vigtigt, at lokalaviserne kan tilbyde den inspiration online – hvis de vil hjælpe deres kunder med at nå den målgruppe. Det gør de ikke i dag.

Det eneste jeg ser, de ikke har, er kompetencer til at skabe de rette digitale løsninger, for det kræver mere end blot et website, mobilsite eller en app – men her må de så investere i ressourcer, der kan få dem på rette køl.

Så mit opråb til lokalaviserne: Kig ud af vinduet, I har en verdensklasses mulighed for at skabe et helt nyt og stærkt mobilt fundament. Og nej – det behøver ikke stjæle jeres annoncer, dem mister I alligevel. Spørgsmålet er bare, om I vil have den omsætning I mister, eller give den til andre.

Skal man tage noget som er aktuelt lige nu, så har vi lige haft EP-valget.
De danske partier sejler også fortsat rundt i alt, hvad de har gjort i mange år – og de har ikke flyttet sig med deres ”kunder”. Ja, det kan godt være at de har oprettet en Facebook side, en Twitterprofil og fået piftet deres website op, men det handler om meget mere end at være til stede. Det handler om at kende til adfærd på de enkelte medier og give brugerne det de vil have og ikke det politikerne tror, de gerne vil have.

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om lokalvalget – læs det her:  http://www.youneedusblog.blogspot.dk/2013/11/er-du-pa-mobilen-hr-politiker.html

Det handler om, at du kender dine kunder, deres adfærd og at du er, der hvor de er. Det kræver, at du har styr på kommunikationsstrategien, hvilket er en forudsætning for overhovedet at kunne navigere i den digitale verden. Det behøver ikke være en 50 siders afhandling om dine kunder, for der er allerede en masse kendt adfærd at handle efter. Det er bare at se ud af vinduet.

Kunderne er tættere på end aldrig før
Lige nu er et at de vigtige medier, den mobile platform. Vi er kommet meget længere end blot det at have et mobilsite eller en app. Det handler om hvordan man kan bruge dette fantastiske medie, som vi altid har med os, til at skabe værdi og convenience for vores kunder. Vi har aldrig haft muligheden for at få kunderne tættere på, og det kan øge din omsætning væsentligt, hvis du forstår at bruge det korrekt.

Her kan du læse blogindlægget omkring mobil strategi: 
http://www.youneedusblog.blogspot.dk/2014/02/mister-du-2-ud-3-kunder.html

Hos youneed:us har vi hjulpet virksomheder som LEGO, Castus, Movia, Dansk Håndbold Forbund, Danland/DanCenter, Nikon, Gouda Rejseforsikring og mange andre, med at være der hvor deres kunder er.

Har du lyst til at få et digitalt indspark i din virksomhed eller netværksgruppe? Så er du velkommen til at tage fat i mig. Jeg kommer gerne ud og holder et foredrag – hvor jeg vil komme ind på adfærd og hvad det stiller af krav til at agere på de digitale medier. Jeg vil tage udgangspunkt i din virksomhed og komme med et par input til, hvordan I kan plukke et par lavthængende frugter – det er jeg ret sikker på, at jeg kan finde.


>> Klik her og se hvor vi har holdt foredrag og indlæg – samt hvad kunden sagde 


The Lonely Wolf. Peter er partner in crime i youneed:us og kontorets alfahan. Peter har en lang marketingkarriere bag sig, og har gennem de sidste 5 år specialiseret sig i mobilstrategi, hvilket har resulteret i over 450 udviklede mobilsites. Derudover holder han mange foredrag og workshops om marketing, digitale medier, mobilstrategi og e-magasiner. 

Peter er skudt i en gal golfbold, og når han ikke babber på e-cigaren og drikker rødvin, træner han op til en halv ironman.

Peter blogger om mobilstrategi, digitale trends og alt det andet han lige finder på vejen - hvor der mangler den sidste lille detalje for virkelig at skabe effekt! 



Kontakt Peter på: 

Mail: peter@youneedus.dk

Mobil: 2324 6628



P.S. Er du tilmeldt vores nyhedsbrev, så du sikrer dig det bedste nyt direkte i indbakken? Hvis ikke, så er det lige her det sker - youneed:us nyhedsbrev, no spam - only digital love


Etiketter: , , , , , , , , , , , , , , ,