I dette blogindlæg, vil jeg godt fortælle om en oplevelse,
jeg havde i dag – lidt fra vores egen baghave.
Men først, lidt baggrund:
De sidste par år, har vi arbejdet med flere storcentre, for
at gøre dem skarpere på adfærden med at 62% søger inspiration online, inden de
køber i en fysisk butik. Centrene har i mange år været skarpe til at skabe den
inspiration i deres trykte magasiner, men de har ikke formået at flytte den
inspiration online.
Derfor har vi skabt et online inspirationsunivers for eks.
Waves Shoppingcenter, som giver inspiration og dermed yder god service for
kunderne. Men det kræver naturligvis en masse billeder – gerne flotte
billeder.
Vi udviklede et system, hvor butikkerne kunne ligge
produkter og tilbud op på centres web og mobilsite, og marketingsafdelingen
kunne lave inspirationsskabeloner. Dette, nemt og hurtigt via deres smartphone.
Vi ved godt, at vi her gik på kompromis med kvaliteten af
billeder, men da centrene ikke har budgetter til at få taget en masse billeder
hver uge, var dette løsningen for at sikre, der var content nok.
Nu tilbage til min oplevelse i dag: Jeg
kan godt se at centrene, både butikker og centerkontor, har brug for at blive
lidt mere skarpe til at tage billeder – ikke professionelle, men bare en anelse
bedre.
Derfor henvender jeg mit til en professionel fotograf, og
spørger, om han vil lave en miniworkshop for en række butikker og centre, så de
kan lære at tage lidt bedre billeder. På forhånd vidste jeg, at centrene selv
var interesseret i at hyre en mere eller mindre fast fotograf til en masse
andre opgaver, så der ville sikkert komme andet arbejde ud over denne workshop.
Pt. har vi syv centre med i dette set-up.
Svaret jeg fik tilbage fra fotografen
Han ville ikke påtage sig opgaven, fordi han mente at på det
ville betyde at der ikke var noget arbejde til ham. Skulle han lære kunderne
selv at tage billeder, ville han gøre sig selv arbejdsløs. Han mente derudover,
at det var komplet useriøst at tage billeder med sin mobiltelefon.
Jeg kan ikke sige jeg var dybt rystet, for det er på mange
måder en generel holdning fra store dele af reklamebranchen – men jeg troede,
at en freelance fotograf tænkte lidt anderledes.
Man kan ikke løbe eller gemme sig for udviklingen. Virksomhederne
skal bruge en masse visuelt content, enten i form af billeder eller video, og
de færreste har budget til at få en fotograf indover hver gang.
 |
Vi er normalt ikke vilde med citater - men denne passer spot on.
Source: Shutterstock |
Hvis man ikke flytter sin virksomhed og produkter derhen,
hvor kunderne er, har man ikke en virksomhed på den lange bane. Bare spørg
Blockbuster.
Det vil svarer lidt til at en kunde ringede til mig, og
spurgte om vi kunne lave en Facebook workshop, så de kunne blive bedre til
deres community management, og jeg svarede: nej, fordi community management er
en del af vores forretning, og det vi lever af.
Eller jeg kunne vælge at sige, ja. Og gå i gang med at
planlægge et brag af en workshop, så virksomheden får lyst til at købe andre
ting af mig. Måske finder virksomheden oven i købet ud af, at de nok skal have
en professionel med indover – og så er det heldigt, at de kender os …
Min klare holdning i forhold til at hjælpe virksomheder med
digitale medier, er, at gøre alt for at de løsninger, vi leverer, gør det nemt
for kunden selv at arbejde videre, uden vores hjælp. Ja, det giver os ikke den
samme strøm af penge, som så mange andre, og ja, det gør at jeg skal løbe lidt
hurtigere hver dag. Men jeg tror på, at det i sidste ende er den helt rette
tilgang til det at hjælpe virksomheder med at få de mest optimale løsninger, der
giver effekt.
Vores oplevelse er, at virksomhederne kommer igen. Og igen. Og
igen ...
Jeg respekterer selvfølgelig fotografens holdning, men jeg er faktisk helt overbevist om at han, eller andre fotografer, kunne lave en god, solid forretning, hvis de tænkte anderledes i forhold til deres
produktsammensætning.
Alt ting løber så hurtigt i dag, og det kræver altså, at man hele tiden er villig til at omstille sine forretningsbetingelser og krav - allermest til sig selv som virksomhed. Kunderne skal nok finde andre veje, at få deres ønsker opfyldt. Spørgsmålet er bare, om du står på den ønskeliste.
Peter er partner in crime i youneed:us og kontorets alfahan. Han har en lang marketingkarriere bag sig, og har gennem de sidste 5 år specialiseret sig i mobilstrategi, hvilket har resulteret i over 450 udviklede mobilsites. Han holder rigtig mange foredrag og workshops om marketing, digitale medier, mobilstrategi og e-magasiner.
Peter blogger om mobilstrategi, digitale trends og alt det andet han lige finder på vejen, hvor der mangler den sidste detalje for virkelig at skabe effekt!
Etiketter: arbejde, content, facebook, forretning, Fotograf, inspiration, job, jobmarked, kommunikation, Peter Schjødt, shoppingcentre, virksomhedskultur, visuel markedsføring