60% af den danske befolkning er på Facebook. 77% (and counting …)
oftest via mobilen. Men hvad betyder det egentlig for dig, når du skal lave
opslag til Facebook? Du gør nok som de fleste andre; sidder foran computeren, når du skal
planlægge og poste, og dermed hopper du med garanti også i karakter fælden.
Derfor får her tre tal som du skal huske: 282, 100 og 80.
Men bare rolig - du behøver ikke være revisor for at komme i gang ...
Disse tal kan gøre den helt store forskel for dig, når du skal skabe
et opslag, der indbyder til engagement.
- 282 er antallet af karakterer, som ses inden dine fans på Facebook skal
trykke ”læs mere” – og det er der ganske få, der gider. Har du brug for at
skrive en halv fristil, så sørg for at du fra minimum 250 karakterer begynder
at ”tease” for at din fan skal læse videre og dermed er top motiveret for at
trykke ”læs mere”.
- 100 er antallet af karakterer, hvor din primære målsætning og essensen
af opslaget skal kommunikeres. Er du helt fremme i de første 35-40 karakterer,
er det helt perfekt.
- 80 er antallet af karakterer, hvor du er på den sikre side. Det er
antallet af karakterer, der generelt performer bedst i forhold til brugernes
synlige engagement (like, kommentar eller deling).
Bonus: Det allervigtigste i din tekst er dog ikke tal, men en forkortelse
på blot tre bogstaver: CTA (call-to-action). Sørg for min. 80% af dine opslag
afsluttes med en stærk CTA. Der må ikke være en eneste af dine fans, som
efterlades i tvivl om, hvad du gerne vil have dem til at gøre. Om det så er at
svare på dit spørgsmål, trykke "synes godt om", købe, kommentere eller dele.
Jeg behøver vel ikke at sige, du sagtens kan skrive både 80,
100 og 282 karakterer fuld af ligegyldigheder, hjerter og smileys. Facebook
handler ikke om kvantitet, men kvalitet. Uden relevant og værdiskabende indhold
kan både CTA, 282, 100 og 80 være fuldstændig lige meget …
Er du kørt
fast i trædemøllen og kan ikke hive flere gode opslag op af hatten? Ring gerne
på 22 73 87 67 eller send en mail til mig, Rikke, så hjælper jeg dig på
vej.
Rikke er partner in crime og youneed:us førstedame. Rikke arbejder primært med strategi-, konceptudvikling og salg. Derudover er hun projektleder på større opgaver og arbejder blandt andet fast med Dansk Håndbold Forbund, Castus, Gouda Rejseforsikring, TEC og Wunderwear. Du har måske allerede mødt Rikke til et af hendes foredrag om Facebook, kunsten at bruge nyhedsbreve taktisk eller hvordan du bedst bruger mobilen til at skabe effekt?
Rikke har over 20 års erfaring med salg og marketing og blogger primært om udbyttet af digitale indsatser og sociale medier.
P.S. Er du tilmeldt vores nyhedsbrev, så du sikrer dig det bedste nyt direkte i indbakken?
Hvis ikke, så er det lige her det sker - youneed:us nyhedsbrev, no spam - only digital love.
Etiketter: digital, effekt, facebook, facebook tips, kommunikation, konvertering, online marketing, Peter Schjødt, Rikke Høyer Schrøder, sociale medier, strategi, youneed:us