- og du skal lytte godt efter, for de er specialister på deres område, formentlig ligesom dine børn også er. Hos youneed:us vil vi gerne have succes hos vores kunder. Derfor besluttede jeg mig for at lave et interview med ungerne i flyveren på vej hjem fra vores sommerferie, som skulle gøre mig klogere på Snapchat. Anton er 17 år og Matilde 15. Mit første spørgsmål til dem: Sæt procenter på, hvor meget I bruger flg. sociale medier: Facebook, Instagram og Snapchat: Anton, 17:
Snapchat: 45%
Facebook: 35%
Instagram: 20%
Matilde, 15:
Snapchat: 45%
Facebook: 10%
Instagram: 45%
Det bekræfter meget de tal som kan læses i diverse analyser. Jeg har ret godt styr på Facebook og Instagram, hvorimod jeg halter på Snapchat, når vi taler om at forstå de unges adfærd, og ikke mindst: hvilke kommercielle muligheder der er for virksomheder i dag.
Efter vores flyvetur, og en masse tankeværk - så halter jeg ikke mere. Jeg mener, der for mange virksomheder, er et stort potentiale i Snapchat. Mit største bekendtskab med Snapchat inden ferien var, når mine unger konstant tager billeder af sig selv og sender til deres venner .. (og laver en masse forskellige ansigter) Så næste spørgsmål i flyveren: "Hvorfor tager I bare billeder af jer selv og sender hele tiden?" Svaret til det var: "Far, det er jo vores måde at kommunikere på .. Vi kan jo lave en masse forskellige ansigter - og det siger jo mere end hvad man skriver med ord ... Så nogle gange laver vi fx en "føler" Føler..??.. Jeg ved ikke engang, om jeg kan gengive, hvad det er - og vil egentlig heller ikke forsøge :-) MEN, det interessante her er - at Snapchat reelt set bare er de unges svar på mail, SMS og Messenger. Det foregår bare primært visuelt (billede eller video), da der ikke er meget plads til tekst.
Første læring hvis man godt vil have fat i de unge (primært 25 og ned): - Drop lange tekster, som denne blog! Og fokusér på at udtrykke dig visuelt. De har ikke tålmodighed til at læse en masse tekst. Du kan jo holde en pause fra dette blogindlæg nu og se lidt på dit website, nyhedsbreve etc.: Hvor meget tekst har du? Dette gælder iøvrigt ikke kun de unge. Adfærden er, at vi vil have convenience. Skal jeg lappe en cykel og har brug for hjælp - så ser jeg en video på Youtube .. Jeg læser ikke en lang artikel på et website. Ifølge en Gallup undersøgelse fra 2014, er de største sociale medier således*: Facebok: 59% Snapchat: 18% Instagram: 16% Twitter: 12% Pinterest: 5% (*Hvor mange danskere benytter sociale medier dagligt) Noget af det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at tjekke hvor mange danske virksomheder, der er på Snapchat - og det var rystende få. De fleste er på facebook og Instagram, men springer dermed det anden mest populære sociale medie over. Det tog mig lang tid at komme på Snapchat. Jeg tror (er sikker på), at årsagen til, at virksomhederne ikke er på Snapchat skyldes primært to ting:
De færreste har en dedikeret digital strategi (faktusk kun 27% af top 500 virksomheder i Danmark. Kilde: Rambøll analyse 2014)
De kan ikke overskue at sætte sig ind i et nyt medie
I min verden driver de fleste virksomheder en "smølfestrategi". Og det er årsagen til, at de ikke er, hvor deres kunder er, og på sigt kommer det til at koste katastrofalt på bundlinjen. Mange virksomheder vil derfor stille lide døden - det er fakta. Hvad en smølfestrategi er - og har du en? Det forklarer jeg ganske kort i denne video:
Nu handler dette blogindlæg ikke så meget om, at du nu skal til at være på Snapchat. I stedet handler det om, at du skal få styr på dit digitale fundament, være til stede, hvor dine kunder (og potentielle kunder) er og levere kvalitetsindhold
Nu handler dette blogindlæg ikke så meget om, at nu skal du til at være på Snapchat, men om at du skal få styr på dit digitale fundament, og være tilstede hvor dine kunder (og potentielle kunder) er, og levere kvalitetsindhold. Det kan du ikke med en "smølftestrategi"
Er du blevet lidt hooked på at lære mere om Snapchat? Så kan du blive hængende. Jeg har lige hapset en video fra Youtube, hvor Tito forklarer, hvordan Snapchat fungerer.
Er du blevet lidt hooked på at lære mere om Snapchat, så kan du blive hængende.
Jeg har lige hapset en video fra Youtube, hvor Tito forklarer hvordan Snapchat fungere:
Hvordan kan du som virksomhed bruge Snapchat?
Det er selvfølgelig super svært at give opskriften på, da det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Men Matilde giver her et bud:
"Der er faktisk ikke så mange virksomheder, jeg følger på Snapchat. Men det er kun fordi jeg ikke er stødt på så mange, der har en snapkonto. Jeg følger mest nogle kendte. Jeg følger mange modevirksomheder og butikker på Instagram - og det kunne være fedt, hvis de lavede en Snapkonto. Her kunne de så vise udvalg af kollektioner, behind the scenes, komme med gode tilbud etc."
Anton følger mange bloggere på Snapchat, og de giver tit en masse peaks på nogle af deres blogs på Snapchat, som man så kan se/læse på Instagram, Youtube, facebook etc.
Sådan kan LokalBolig bruge Snapchat
Forleden dag var jeg sammen med en af mine kunder fra LokalBolig, hvor vi talte om Snapchat. Han kunne ikke lige se, hvordan de skulle bruge mediet - og jeg fortalte ham, hvad der lige dukkede op i mit hoved:
Der kommer en helt ny generation af boligkøbere og LokalBolig kan være 100% sikre på, at de ikke læser lokalaviser (hvor ejendomsmæglere ellers bruger størstedelen af deres budget). Som boligkøber er man i forskellige faser - men når Anton kommer i 20'erne og skal til at finde sin første bolig, så kunne man forestille sig følgende:
Han er nu i en overvejelsesfase, da han ikke lige ved, om han er klar til at forlade mors boller i karry - men han går også med tanken om at flytte hjemmefra. Anton går derfor ind på LokalBoligs website, her mødes han ed teksten:
"Nu kan du følge LokalBolig på Snapchat, hvor vi løbende smider små snaps op af nye boliger til salg"
På den måde får LokalBolig en direkte adgang til Anton, for han vil ikke have lange nyhedsbreve eller se en masse billeder og videoer - i hvert fald ikke i den fase.
Hvis du som virksomhed godt vil ramme personer mellem 13-25 år (men også de ældre), så skal I helt klart overveje Snapchat som medie.
Se link nederst i artiklen med inspiration til, hvordan virksomheder bruger Snapchat.
Drop smølfestrategien - byg et solidt fundament
Nu handler det ikke så meget om Snapchat. Det handler om, at I sætter jer ned, dropper "smølfestrategien" og får opbygget et stærkt solidt digitalt fundament, hvor I fokusere på kvalitet frem for kvantitet.
Det var afgørende for Anton og Matilde, at hvis de skal følge nogen på Snapchat (eller andre sociale medier), så skal de gøre sig umage og levere kvalitet - ellers bliver de swipet ud af deres univers igen.
Efter vores ferie er jeg blevet megafan af Snapchat - jeg har få snapvenner, så måske mine unger er lidt trætte af at få en snaps fra deres far. Men nu er vi faktisk begyndt at kommunikere der, i stedet for kun at bruge SMS (som jo er mega besværligt)
En ting står dog krystalklart:
Hvis jeres målgruppe er mellem 13 og 25 år, så står der en ladeport åben til at få succes på Snapchat - hvis I tænker jer om.
Kunne Snapchat være noget for din virksomhed? Hos youneed:us tilbyder vi, at komme ud og holde et digitalt indlæg i din virksomhed. Med et digitalt indlæg giver vi vores bud på, hvordan I får styr på jeres digitale fundament - og om Snapcaht kunne være en del af det. I denne video kan du høre mere om vores digitale indlæg:
Peter er partner in crime i youneed:us. Han har en lang marketingkarriere bag sig og har gennem de sidste 6 år specialiseret sig i mobilstrategi, hvilket har resulteret i over 500 udviklede mobilsites. Han holder mange foredrag og workshops om marketing, digitale medier, mobilstrategi og e-magasiner.
Peter blogger om mobilstrategi, digitale trends, og alt andet han liger finder på vejen, hvor der mangler den sidste detalje for virkelig at skabe effekt.